Hridaya Center

Månedens artikel er endnu smagsprøve på Jivanandas anden bog i Mesterlære-serien, der udkommer d. 20. oktober. Bogen får titlen Mesterlære II – Jnana Manifestet og er en selvstændig fortsættelse af den første Mesterlærebog, der udkom i juni. Jnana betyder indsigt og erkendelse, og henviser til den bevidsthed, at der i virkeligheden ikke eksisterer nogen adskillelse. Illusionen om adskillelse opretholdes af sindets konstruktioner: af individualitet, meninger, forventninger, begær og behov, rigtigt og forkert osv. Det kan virke højtravende, men i virkeligheden er det en ret jordnær beskrivelse af, at vi mennesker har mulighed for at finde tilbage til dét, vi altid har været.

Hjertets latter.

Uddrag fra kapitlet Det guddommelige grin.

Den hjertelige latter strømmer indefra, som en blid, varm og åben bevægelse, der er et resultat af glæde. Den kommer, når vi giver slip, når vi mærker livet i al dets sårbare skønhed, og pludselig åbnes der et rum i os, hvor intet behøver være anderledes. Den hjertelige latter har ingen vinder og ingen taber. Den løfter os op, ikke for at flygte fra virkeligheden, men for at favne den, som den er. Den rører os i hele kroppen. Det er en latter, der forener, ikke adskiller.

Den sarkastiske eller ironiske latter, derimod, bæres ofte som et skjold. Den er ikke åben, men kantet. Den kommer ikke fra hjertet, men fra sindets vurdering og afstandtagen. Den er et værn mod nærhed. I sarkasme og ironi findes en underliggende smerte, vrede eller foragt, som bliver pakket ind i et smil, men som i virkeligheden afviser frem for at åbne. Den ironiske latter skaber afstand. Den udspringer af en nedgørelse af noget uden for os selv. Den bærer på en overlegenhed, en skygge af adskillelse, og dækker for det meste over angst eller misundelse. Den udstiller fejlen, men tilbyder ingen løsninger, kun et fokus på det, der vurderes som forkert.

Når vi ler hjerteligt, glemmer vi os selv. Vi opløses i nuet, i fællesskabet, i det levende. Når vi griner sarkastisk, forstærker vi vores jeg - vores position, vores vurdering, vores afstand. Den hjertelige latter er rund og rummelig. Den kan grine ad os selv uden selvhad og ad andre uden hån. Den er rummelig, og netop derfor stærk. Den bevæger, healer, opløser spændinger. Den ironiske latter spænder op - den kan føles skarp, afvisende, kold.

Det er ikke altid let at kende forskel, for begge former kan få os til at le. Men vi mærker det i kroppen. Efter den hjertelige latter føler vi os lettere, varmere, mere glade. Efter sarkasmen står vi ofte tilbage med en tomhed, en tyngde eller en rest af afstand, selv hvis vi var enige i det, der blev sagt. Den sarkastiske latter er glædesløs.

Derfor er det ikke ligegyldigt, om vi griner med glæde eller med ironi. For latter er ikke bare lyd - det er bevægelse i bevidsthed. Og det, der bevæger sig fra hjertet, bringer os nærmere hinanden og nærmere os selv. Den hjertelige latter er derfor ikke bare en reaktion. Den er en spirituel åbning, en påmindelse om, at kærlighed godt må være let. At vi ikke kun behøver bære vores menneskelighed med alvor. At vi ikke skal rette på alting - nogle gange skal vi bare grine, og i det grin genfinde den frihed, som allerede er.

Vi kan sige, at latteren er hjertets sprog. Ikke i ord, men i tone, i vibration, i varme. Når vi ler sammen, taler vi fra samme sted. Der er ingen tanke, ingen afstand, kun rytmen, bølgen, det levende. Det er derfor, vi kan grine med selv fremmede og føle os forbundet. Hjertet kender ingen grænser, og latteren heller ikke. Den griner på tværs af kulturer, sprog og overbevisninger. Den minder os om, at vi først og fremmest har livet til fælles, og at livet, i sin essens, er legende.

Månedens artikel sep: https://www.hridaya.dk/glaedensambassadorer.php

Månedesn artikel i aug: https://www.hridaya.dk/sortmagi.php

Månedens artikel juli: https://kunstenatforbliveempatisk.php

Månedens artikel juni: https://www.hridaya.dk/enhed.php

Månedens artikel maj: https://www.hridaya.dk/21aarhboddhisattva.php