Glædens ambassadører.
Uddrag fra Mesterlære II
Humor og latter er ofte blevet betragtet som overfladiske fænomener, som små fornøjelser, flygtige grin i hverdagens travlhed. Men når vi ser dybere, opdager vi, at humor og latter rummer en vej til noget langt større end øjeblikkelig underholdning. De kan være døråbnere til glæden, og glæden - den sande glæde - er ikke afhængig af omstændigheder. Den er ikke resultatet af, at noget gik godt. Den er ikke betinget. Den er en hjertekvalitet, som er evigt til stede, men ofte skjult under sindets støj.
Når vi griner, stopper tankerne. Vi falder ud af sindets struktur og ind i øjeblikket. Det er umuligt at grine hjerteligt og samtidig analysere, dømme, frygte eller planlægge. I latterens strøm møder vi nuet, rent og ubesværet. Der er intet, vi skal præstere for at le. Der er ingen identitet at opretholde. Den hjertelige latter kommer ikke fra et behov for at virke klog, vigtig eller rigtig. Den kommer fra et dybere sted. Fra det sted i os, hvor vi stadig er børn. Ikke hysterisk barnagtige, men barnlige i den rene, sansende åbenhed. Hvor vi er uden forsvar og uden rolle. I dette rum af ubesværet væren afsløres hjertet. Derfor tilhører latteren noget dybere end det mentale og intellektuelle. Den er en spontan, hjertelig reaktion. Hvis vi skal forklare en vittighed, er den lige pludselig ikke sjov mere.
Humor viser os noget vigtigt: at verden ikke er så alvorlig, som vi tror. Det betyder ikke, at den er fri af smerte, sorg eller lidelse. Men det betyder, at den dybeste sandhed ikke ligger i alvoren. Alvoren er sindets greb om virkeligheden, hvorimod humor løsner det greb. Når vi kan grine - ikke hånligt, ikke afvisende, men kærligt - af os selv, vores misforståelser, vores stædighed og vores illusioner, så begynder vi at bevæge os ind mod frihed. Humor gør os bløde. Den smelter stivnede forestillinger, den prikker hul i vores selvbilleder, den lader os se det absurde i det, vi ellers holder så krampagtigt fast i.
Vi mærker det i mødet med dem, der bærer en dyb indre fred - de har næsten altid let til latter. Hvis det ikke er en højlydt latter, så er det et altid nærværende glimt i øjet, en varme i stemmen, en tone af leg i måden, de er til stede på. De tager ikke sig selv alvorligt eller højtideligt, og netop derfor behøver de ikke at se på verden med alvorsfuld seriøsitet, men kan ”nøjes med” glædesfyldt hjertelighed. Deres humor er ikke flygtig, ikke kynisk, ikke beregnende. Den er ren glæde, fordi den kommer fra hjertet. Når vi mærker denne humor, der formidler den hjertelige latter, bliver vi mindet om, at vi også er fri. At vi ikke behøver at være så strenge ved os selv. At vi ikke skal bære alting alene. At et sted er vi allerede elsket, præcis som vi er, og at dansen med livet ikke kræver perfektion, men nærvær.
Latteren ryster os fri. Den er som et lyn, der pludselig bryder mørket og tænder lys. Og i det lys opdager vi, at meget af det, vi har gået og slæbt på, var skygger, vi selv havde skabt. Vi ler, og i det øjeblik bliver vores byrder lettere. Ikke nødvendigvis fordi de forsvinder, men fordi vi holder dem anderledes. Vi holder dem med hjertet, ikke med sindets tvang. Og i dette skifte er der noget, der slipper – noget dybt i os, som længtes efter at blive mødt med kærlighed og lethed.
Humor er sin egen form for spirituel intelligens, fordi den rummer evnen til at se igennem illusioner. Ikke ved at analysere dem, men ved at le ad dem. Ikke for at underminere, men for at frigøre. Når vi pludselig ser absurditeten i vores egne mønstre, vores egne kampstrategier, vores identitetsforsvar, og vi ler - ikke fordi vi er forkerte, men fordi vi er mennesker - så opløses barrierer og grænser. Vi vender hjem til hjertet, hvor vi ikke behøver at være andet end det, vi er.
Det er netop det, hjertets glæde handler om. Ikke en glæde, vi kan skabe, men en glæde, der frigøres, når vi ikke længere forsøger at kontrollere alt. Når vi giver slip, bare et øjeblik, og latteren får lov at strømme, så smager vi på den indre frihed. Vi opdager, at glæden ikke skal findes, men tillades. Og humor er ofte en af de letteste veje ind, fordi den går uden om sindet. Den kommer overraskende, uforberedt, og netop derfor virker den.
Vi kender alle følelsen af at grine sammen med andre og i det fælles grin mærke samhørighed. I de øjeblikke er vi ikke adskilte. Der er ingen diskussion, ingen kamp om at have ret, ingen adskillelse mellem dig og mig. Latteren forbinder os på et dybt plan. Den minder os om, at vi alle, dybest set, søger det samme: frihed, kærlighed, lethed. Og måske er det ikke så kompliceret. Måske har vi bare glemt, hvordan det føles, fordi vi har taget livet så alvorligt.