Krise - hvad vælger du?
Ordet ” krisos” er græsk og betyder at vælge. Hele verden står altså mere eller mindre i en situation af valgmuligheder især hvad angår værdi og økonomisk krisetilstande.Ordet krise er et af de mest almindelige brugte ord i samfundet for tiden. Vi hører det konstant brugt af medier og i diskussioner alle vegne i dagligdagen.
I mine øjne har vi godt af at kigge lidt dybere ind bag problematikken om, hvad der i virkeligheden er i krise, nemlig den ydre verdens værdier med penge- og finanssnak med det resultat, at det skaber frygt og bekymring også steder, hvor det ikke er nødvendigt – hvis vi hopper med på ”krisevognen”.
For 4-5 år siden gik snakken i det offentlige rum om bl.a. om samtalekøkkener og andre velfærdsgoder, som man også hørte, at folk dårlig havde tid til at bruge, da de skulle ud ag tjene penge til goderne.
Netop til sådanne udtalelser var det tydeligt at mærke, at her buldrede ”de tomme tønder”, her var der tale om ”kejserens nye klæder”. Velfærdssamfundets ydre værdier var gået i selvsving og osede af menneskelig tomhed. En sådant forbrug skal på et tidspunkt ramme en mur af tomhed, og den hjerteløse spekulation i værdipapirer nåede heldigvis også en stop klods.
Vi står nu midt i den såkaldte økonomiske krise tid, som jeg mener, kunne omdøbes til den ”med-menneskelige og bevidste opvågnings tid”.
Valget består af om vi bevidstløst skal fortsætte et forbrug fra vores begærs struktur eller ud fra vores behovs struktur? Begærets tendens til at rette mod det ydre, materielle forbrug for at søge lykken er der sat en stopper for. Måske er det alle tiders chance for at se ind i os selv og mærke, hvad det egentlig er, der gør os lykkelige og tilfredse. Lad os stoppe lidt op og tage et dybt åndedræt og mærke efter i denne såkaldte krisetid, hvad vi egentlig har brug for af ydre ting for at kunne eksistere og leve godt menneskeligt samtidig.
Tage et kig ind i vores køkken- og klædeskabe og indse, at vi har nok til både at leve og overleve, og næsten har så mange ting at holde øje med, så det går hen og bliver et problem for os – dog til forsikringselskabernes og tyveknægtenes store glæde. Det kan de tjene penge på.
Da vores daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen for et par år siden igen forelagde regeringens vision om, at Danmark skulle blive et af de rigeste lande i verden i år 2020, blev jeg helt flov. Hvordan kan de dog mene det, når vi har prøvet at være i denne position før med det resultat, at vi har en af verdens højeste selvmordsrater blandt unge mennesker under 18 år og en befolkning, hvor over halvdelen af den voksne befolkning har psykiske eller misbrugs problemer med et stort forbrug af lykkepiller.
Det ville have været så dejligt at høre en statsmand sige, at der skulle lægges vægt også på de medmenneskelige værdier, som er en forudsætning for at de andre værdier bliver ligeligt fordelt og at befolkningen vågner til en bevidsthed om, at vi er dybt afhængige af hinandens talenter for at være menneskelige.
Hvad er det at være lykkelig og tilfreds? Først og fremmest i mine øjne et spørgsmål om evne til at give og modtage kærlighed, en evne, der er uafhængig af økonomiske interesser og som derfor er hævet over, om det er krisetid eller ej.
Derfor er det muligt at vælge om du vil hoppe med på krisen eller ej. Det kan være du går en tid i møde, hvor du faktisk beriger dit liv med dybere indsigter om livets egentlige, grundlæggende valgmulighed, om du vil leve et liv der er baseret på frygt eller kærlighed.