Døden
Døden er uundgåelig og er noget alle mennesker kommer til at opleve uanset hvilken religion, race eller køn, man tilhører. Døden har vi mennesker tilfælles, men holdningen til hvordan vi takler døden er vidt forskellig alt efter hvilken religion, tro eller filosofisk holdning vi har.Denne klumme er skrevet under de overordnede ord at ånd, sind og krop hænger uadskilleligt sammen i det hele menneske.
Derfor vil jeg tale om døden ud fra disse tre inddelinger.
Ser man på døden ud fra en konkret, fysisk dimension, handler døden om, at kroppen forsvinder idet den opløses efter dødens indtræden, og der er ikke mere bagefter. Kroppen eksisterer sammen med personligheden i et menneske, mens han/hun lever, og så er alt slut, finale.
Kigger man fra sindets eller psykens vinkel på døden, er der ofte en masse følelser og tanker, som stadig er levende, når selve kroppen er død, i hvert fald hos de efterladte. Mange oplever at det føles som om den person, der lige er død stadig eksisterer, især hvis der endnu er noget følelses-mæssigt uafklaret i forhold til det levede liv.
Så fra sindets side, kan det opleves som om der er mere liv – tanker og følelser – efter kroppens død. Herefter kan det mere eksistentielle spørgsmål opstå, som måske kan besvares ved omtale af næste felt, den spirituelle del af mennsket.
Hvis man betragter døden fra en åndelig og spirituel vinkel, så eksisterer døden simpelthen ikke.
Her oplever man, hvordan sjælen eller ånden, der ikke tilhører kroppe og som ved kroppens død forlader dette fysiske hylster, fortsætter ind i en anden dimension ind i den ikke fysiske verden.
Her ved man, at man kommer til Jorden med en levende bevidsthed, som strømmer ved undfangelsen ind i en fysisk dimension – ind i det spirende foster – og at denne bevidsthed bor i kroppen hele det jordiske liv igennem, hvorefter den ved kroppens død indlemmes i den ikke fysiske verden igen.
Vi bor i denne verden, men vi er ikke af denne verden.
Tror man på den sidste model - og mange har haft oplevelser af, at der er et liv efter døden, bare uden krop - så er døden en tærskel, en port ind til en ny dimension, som vi måske kan glæde os mere til end at frygte denne forvandling, som mange mennesker gør. Døden er i manges øjne stadig et tabuemne.
Måske er den største frygt ved døden, at vi mangler at leve livet fuldt ud. Når vi står foran døden skal man indhente så meget, og der er ofte hverken tid eller kræfter til det.
Man kunne lege lidt med tanken om, hvad man mangler at gøre i livet, hvis man døde lige efter denne klumme er læst. Tag tid til at mærke efter, hvad er det allervæsentligste du mangler at gøre, sige, ønske, stå ved, hvis du dør lige nu. Bare find tre områder du ville gøre noget ved. Bagefter kunne du skrive ned, hvad det er, der er væsentligt og måske bestemme dig for at gøre noget ved det i levende live i nogle kommende magiske stunder, hvor du får modet til det.
Husk at leve mens du gør det, husk at elske mens du tør det, lyder Piet Heins passende gruk.