Kærlighed som kapital
Fra d. 8. nov. 2010.
"Den Danske Drøm" blev atter omtalt på Venstres landsmøde i weekenden.
I den indgår det blandt andet, at Danmark i 2020 være skal blandt de 5 rigeste lande i verden (på penge vel at mærke). Det fremlægges som visionær politik...... Hmmmm måske, men hvad nu hvis.....
Kærlighed var kapital!
I den indgår det blandt andet, at Danmark i 2020 være skal blandt de 5 rigeste lande i verden (på penge vel at mærke). Det fremlægges som visionær politik...... Hmmmm måske, men hvad nu hvis.....
Kærlighed var kapital!
Kærlighed er en god investering.
Det er en investering i det grundlæggende i livet, i det betingende for livet. Alle, der har oplevet kærlighed eller forelskelse, kender til det energioverskud, der følger med disse følelser.
Mennesker søger den, de værner om den, de savner den, hvis den er fraværende i deres liv enten på de indre eller de ydre planer. Men hvor forelskelsen er en midlertidig og til tider kortvarig investering, så er kærligheden en investering for livet, fordi den er en investering i selve livet.
Det siges, at vi inkarnerer fra kærlighed til kærlighed, men som de fleste af os nok har oplevet, så kan den kærlighed vi kommer til, virke utrolig sårbar og tilsyneladende være underlagt andre følelser, der presser sig på efterhånden som vi skaber vores vej igennem livet.
Heri ligger kærlighedens paradoks. Det, der ofte opfattes som en skat, som vi skal værne om og ikke udsætte for hvad som helst, bliver faktisk stærkere jo mere vi udsætter det for.
Hvis vi bliver rigtigt gode til at lade andre mennesker se ind i vores skatkammer, komme tæt på det der er værdifuldt og tilsyneladende skrøbeligt, desto stærkere bliver det og vi dermed.
Det grundlæggende i kærlighedens kapital er nemlig den indre kærlighed til os selv. Det kan måske lyde selvisk at kærligheden til os selv kommer før kærligheden til andre mennesker, men ved netop at anskue kærligheden som kapital giver det en anderledes mening. Hvis vi ønsker at give ud af noget, så ligger det jo i sagens natur, at der skal være noget at give ud af. Vi er nødt til at opbygge et lager for at kunne dele dette lager. Hvis lageret ikke er fyldt giver vi ud af underskud, og det er der ingen, der er tjent med.
Lad os derfor prøve at sidestille kærlighed og økonomi.
Kærlighed er ikke en vare vi kan handle med. Den er imidlertid heller ikke noget vi skal
Det er en investering i det grundlæggende i livet, i det betingende for livet. Alle, der har oplevet kærlighed eller forelskelse, kender til det energioverskud, der følger med disse følelser.
Mennesker søger den, de værner om den, de savner den, hvis den er fraværende i deres liv enten på de indre eller de ydre planer. Men hvor forelskelsen er en midlertidig og til tider kortvarig investering, så er kærligheden en investering for livet, fordi den er en investering i selve livet.
Det siges, at vi inkarnerer fra kærlighed til kærlighed, men som de fleste af os nok har oplevet, så kan den kærlighed vi kommer til, virke utrolig sårbar og tilsyneladende være underlagt andre følelser, der presser sig på efterhånden som vi skaber vores vej igennem livet.
Heri ligger kærlighedens paradoks. Det, der ofte opfattes som en skat, som vi skal værne om og ikke udsætte for hvad som helst, bliver faktisk stærkere jo mere vi udsætter det for.
Hvis vi bliver rigtigt gode til at lade andre mennesker se ind i vores skatkammer, komme tæt på det der er værdifuldt og tilsyneladende skrøbeligt, desto stærkere bliver det og vi dermed.
Det grundlæggende i kærlighedens kapital er nemlig den indre kærlighed til os selv. Det kan måske lyde selvisk at kærligheden til os selv kommer før kærligheden til andre mennesker, men ved netop at anskue kærligheden som kapital giver det en anderledes mening. Hvis vi ønsker at give ud af noget, så ligger det jo i sagens natur, at der skal være noget at give ud af. Vi er nødt til at opbygge et lager for at kunne dele dette lager. Hvis lageret ikke er fyldt giver vi ud af underskud, og det er der ingen, der er tjent med.
Lad os derfor prøve at sidestille kærlighed og økonomi.
Kærlighed er ikke en vare vi kan handle med. Den er imidlertid heller ikke noget vi skal
økonomisere med. Her kan vi tillade at være ødsle. For jo mere vi giver ud, jo mere modtager vi. Her behøver vi for en gangs skyld ikke at spare op, for at imødekomme ”magre” tider. Tværtimod; hvis vi ikke giver ud, så ender vi i kærlighedens fattighus.
Der skal være strømning i kærligheden. Den skal investeres. Den skal cirkuleres, for at der skabes et godt og sikkert marked, med trivsel og overskud.
Prøv at tænke, hvis kærlighed virkeligt blev sidestillet med økonomi i vores samfund. Så ville der komme kærlighedspolitik ind i folketinget. Der skulle forhandles kærlighedslov hvert år. Vi ville spørge kærlighedsvismændene: ”Hvordan vurderer I den kærlighedsmæssige udvikling på ældreområdet, i daginstitutionerne, på arbejdspladserne, på integrationsområdet!?” Journalisterne ville stille spørgsmål til partierne om, hvor de står på kærlighedsområdet og hvad de har tænkt sig at gøre ved det stigende underskud på kærlighedsbalancen og så videre.
Det store spørgsmål er imidlertid, hvordan vi mennesker egentlig investerer i kærlighed.
Der skal være strømning i kærligheden. Den skal investeres. Den skal cirkuleres, for at der skabes et godt og sikkert marked, med trivsel og overskud.
Prøv at tænke, hvis kærlighed virkeligt blev sidestillet med økonomi i vores samfund. Så ville der komme kærlighedspolitik ind i folketinget. Der skulle forhandles kærlighedslov hvert år. Vi ville spørge kærlighedsvismændene: ”Hvordan vurderer I den kærlighedsmæssige udvikling på ældreområdet, i daginstitutionerne, på arbejdspladserne, på integrationsområdet!?” Journalisterne ville stille spørgsmål til partierne om, hvor de står på kærlighedsområdet og hvad de har tænkt sig at gøre ved det stigende underskud på kærlighedsbalancen og så videre.
Det store spørgsmål er imidlertid, hvordan vi mennesker egentlig investerer i kærlighed.
Vi lider ofte af den fejlantagelse, at kærlighed er noget, der finder os og ikke omvendt. Mange men-nesker venter på, at den sagnomspundne kærlighed dratter ned i hovedet (eller hjertet) på dem.
Lad det være fastslået, at kærlighed er noget vi skaber i vores liv. Vi har igennem inkarnationspro-cessen et vist kapital med os, men vi fører det selv ud i livet. Nogle har måske en arv med sig fra forældrene, men det er langt fra alle, der er så heldige. Men det vil altid være vores forvaltning af det vi har med os, der vil være kendetegnende hvordan vi oplever kærligheden i vores liv.
For at investere bliver vi nødt til at finde ind til kærlighedskilden, der ligger dybt i vores hjete-chakra. Denne kilde findes hos alle mennesker, uanset hvor ukærlige de end må virke på deres om-givelser. Det vidunderlige ved kilden er netop, at den er betingende for livet og er vejen til den be-vidste væren i enhed (oplysning). Den findes på trods af alt og i kraft af alt. Den er ikke afhængig af vores handlinger, men i det øjeblik vi har en erfaring med den, vil den uvægerligt smitte af på alle vore handlinger. Med handlinger menes, i denne sammenhæng, også handlinger i sindet, med andre ord tanker og følelser.
Vi kommer ind til denne kilde ved bevidst at søge den i os selv. Som regel bliver den nærværende i vores bevidsthed i form af et savn eller en ambition (aspiration). Og selv om vi ikke helt kan define-re, hvad det er vi savner, så er denne udefinerlige rækken ud efter ”noget mere” i vores liv, et resul-tat af at der springer ”gnister” fra kilden.
På et tidspunkt finder vi ud af at lykken ikke alene udgøres af materielle goder. Det er måske nok en lidt tyndslidt frase, da de fleste nok ved det, men det er først når vi har erfaret det, at en indre søgen bliver mere nærværende. Der er intet i vejen med materielle goder, men de fleste vil nok være enige i, at de sjældent har set et parforhold i krise, blive harmonisk ved anskaffelsen af en ny bil eller et samtalekøkken. (Gad vide om der medfølger en garanti for, at et samtalekøkken forbedrer kommunikationen i hjemmet)? Der er at betragte som lappeløsninger, der ikke holder på længere sigt og til sidst helt mister sin fascination.
Pudsigt nok går vejen til kærlighed netop igennem savn, angst, vrede og sorg. Disse følelser, der normalt betragtes som ressourcekrævende snarere end givende, er netop vejen, der leder til kilden. Der er ikke tale om at bygge bro til kærlighed. Broer går, som bekendt, over noget, og disse følelser skal vi ikke over. Vi skal igennem. Hvis vi gennem livet prøver at undgå konfliktfyldte følelser, så bliver vi undgængere, også af kærligheden.
Det ville være et stort skridt, hvis vi kunne ændre vores forhold til de såkaldte ”dårlige” følelser. De er der jo af en årsag. De er så venlige at påpege, at der er noget vi savner, noget vi mangler for at gøre vores liv helt og fuldt. Hvor det drejer sig om kærlighedskapital, er det geniale at vi selv har det som vi savner. Vi kan med rette formulere spørgsmålet: ”Har du noget du mangler?”
Således bliver det første skridt på vejen, at acceptere de hjælpere, som er aktive i os. I dette tilfælde, de ovennævnte følelser. Vi bliver nødt til at hengive os og slippe kontrollen. Det er ikke så nemt som det umiddelbaret lyder, da vi er vandt til, at skjule indre problematiske tilstande overfor andre og i sidste ende overfor os selv. Vi bliver dog med tiden og ved at sætte viljen til tilstedeværelse i det der er, bedre til at rumme vores indre tilstande. Det er ofte det eneste, der kræves for at gå igen-nem følelsen ind til den tilstand, som følelsen leder til. Følelser er altså indre vejledere og det at rumme følelsen er ofte meget vigtigere end at forstå årsagen til dens opståen. Denne erkendelse kommer uundgåeligt efter at følelsen er gennemlevet, hvorimod en for tidlig analysering af årsags-sammenhængen nok leder til forståelse, men ikke til forløsning.
Forløsning opnår vi, når vi finder ind til den tilstand, der ligger bag de ”besværlige” følelser. Da ser vi nemlig problematikken i lyset fra målet snarere end i lyset fra vejen. Vejen i sig selv er naturligvis en meget stor del af processen, da den er erfaringsskabende. Og det er erfaringer, der ændrer vores liv, i langt højere grad end viden gør.
At finde ind til sin kærlighedskilde er i højeste grad bevidsthedsudvidende, men her forstås bevidst-hed som væren, snarere end viden. Hjertets intelligens kan blive toneangivende i vores liv. Hvis vi formår at holde os nærværende i det der umiddelbart er, så bliver savnet af kærligheden den port, der leder til kærligheden og dermed meget dyrebar, vel at mærke når vi skuer tilbage på den. Når vi skuer frem imod den, har vi kun tilliden til at det forholder sig således. Troen er et valg, men det er tvivlen også.
Der er altså masser af kærlighed på kontoen og i modsætning til penge-økonomien, så kommer der mere ind, jo mere vi giver ud.
Lad det være fastslået, at kærlighed er noget vi skaber i vores liv. Vi har igennem inkarnationspro-cessen et vist kapital med os, men vi fører det selv ud i livet. Nogle har måske en arv med sig fra forældrene, men det er langt fra alle, der er så heldige. Men det vil altid være vores forvaltning af det vi har med os, der vil være kendetegnende hvordan vi oplever kærligheden i vores liv.
For at investere bliver vi nødt til at finde ind til kærlighedskilden, der ligger dybt i vores hjete-chakra. Denne kilde findes hos alle mennesker, uanset hvor ukærlige de end må virke på deres om-givelser. Det vidunderlige ved kilden er netop, at den er betingende for livet og er vejen til den be-vidste væren i enhed (oplysning). Den findes på trods af alt og i kraft af alt. Den er ikke afhængig af vores handlinger, men i det øjeblik vi har en erfaring med den, vil den uvægerligt smitte af på alle vore handlinger. Med handlinger menes, i denne sammenhæng, også handlinger i sindet, med andre ord tanker og følelser.
Vi kommer ind til denne kilde ved bevidst at søge den i os selv. Som regel bliver den nærværende i vores bevidsthed i form af et savn eller en ambition (aspiration). Og selv om vi ikke helt kan define-re, hvad det er vi savner, så er denne udefinerlige rækken ud efter ”noget mere” i vores liv, et resul-tat af at der springer ”gnister” fra kilden.
På et tidspunkt finder vi ud af at lykken ikke alene udgøres af materielle goder. Det er måske nok en lidt tyndslidt frase, da de fleste nok ved det, men det er først når vi har erfaret det, at en indre søgen bliver mere nærværende. Der er intet i vejen med materielle goder, men de fleste vil nok være enige i, at de sjældent har set et parforhold i krise, blive harmonisk ved anskaffelsen af en ny bil eller et samtalekøkken. (Gad vide om der medfølger en garanti for, at et samtalekøkken forbedrer kommunikationen i hjemmet)? Der er at betragte som lappeløsninger, der ikke holder på længere sigt og til sidst helt mister sin fascination.
Pudsigt nok går vejen til kærlighed netop igennem savn, angst, vrede og sorg. Disse følelser, der normalt betragtes som ressourcekrævende snarere end givende, er netop vejen, der leder til kilden. Der er ikke tale om at bygge bro til kærlighed. Broer går, som bekendt, over noget, og disse følelser skal vi ikke over. Vi skal igennem. Hvis vi gennem livet prøver at undgå konfliktfyldte følelser, så bliver vi undgængere, også af kærligheden.
Det ville være et stort skridt, hvis vi kunne ændre vores forhold til de såkaldte ”dårlige” følelser. De er der jo af en årsag. De er så venlige at påpege, at der er noget vi savner, noget vi mangler for at gøre vores liv helt og fuldt. Hvor det drejer sig om kærlighedskapital, er det geniale at vi selv har det som vi savner. Vi kan med rette formulere spørgsmålet: ”Har du noget du mangler?”
Således bliver det første skridt på vejen, at acceptere de hjælpere, som er aktive i os. I dette tilfælde, de ovennævnte følelser. Vi bliver nødt til at hengive os og slippe kontrollen. Det er ikke så nemt som det umiddelbaret lyder, da vi er vandt til, at skjule indre problematiske tilstande overfor andre og i sidste ende overfor os selv. Vi bliver dog med tiden og ved at sætte viljen til tilstedeværelse i det der er, bedre til at rumme vores indre tilstande. Det er ofte det eneste, der kræves for at gå igen-nem følelsen ind til den tilstand, som følelsen leder til. Følelser er altså indre vejledere og det at rumme følelsen er ofte meget vigtigere end at forstå årsagen til dens opståen. Denne erkendelse kommer uundgåeligt efter at følelsen er gennemlevet, hvorimod en for tidlig analysering af årsags-sammenhængen nok leder til forståelse, men ikke til forløsning.
Forløsning opnår vi, når vi finder ind til den tilstand, der ligger bag de ”besværlige” følelser. Da ser vi nemlig problematikken i lyset fra målet snarere end i lyset fra vejen. Vejen i sig selv er naturligvis en meget stor del af processen, da den er erfaringsskabende. Og det er erfaringer, der ændrer vores liv, i langt højere grad end viden gør.
At finde ind til sin kærlighedskilde er i højeste grad bevidsthedsudvidende, men her forstås bevidst-hed som væren, snarere end viden. Hjertets intelligens kan blive toneangivende i vores liv. Hvis vi formår at holde os nærværende i det der umiddelbart er, så bliver savnet af kærligheden den port, der leder til kærligheden og dermed meget dyrebar, vel at mærke når vi skuer tilbage på den. Når vi skuer frem imod den, har vi kun tilliden til at det forholder sig således. Troen er et valg, men det er tvivlen også.
Der er altså masser af kærlighed på kontoen og i modsætning til penge-økonomien, så kommer der mere ind, jo mere vi giver ud.